Netop fordi bæredygtigheden er noget, de ønsker at revolutionere dette marked med også, havde de brug for en ny website. Jeg har været så heldig at få lov til at lave logo(er) til ACCA's forskellige brands samt andre grafisk opgaver, så samarbejdet omkring hjemmeside var noget, jeg glædede mig til, fordi Christina og René er skønne at arbejde med.
Vores samarbejde var præget af effektivitet, luftige idéer og masser af latter, fordi det bestemt ikke skader at grine, når kemien tillader det. Og det oplever jeg heldigvis tit - mange af mine kunder får jeg en relation til, fordi jeg helst går i dybden, for at sitet netop bliver autentisk og føles ægte for ejer.
Fordi ACCA gerne skiller sig ud fra mængden var de heller ikke bange for at bruge en "full-screen" navigation, som med en anderledes hover effekt, ikke ligner de fleste andre:
Der kommer til at ske en masse nyt for ACCA, også fordi de er på flere markeder i verden og derfor var "Nyhedselementet" vigtigt, her fik jeg lov til at lege med fede billeder og f.eks. deres kundekurv produceret af 95% genbrugsmaterialer.